hun cykler højere

Hun cykler højere end han, det er noget hun har lært.
At bryde himmelens kuppel
Blå mod blå
Blive en del af
Den
Hun tilfører himmelrummet elegance,
Sit feminine åndedræt. Hans cykel er en heliumballon et barn har givet slip på
Spurter rundt om fuglene på må og få,
Skrigende rød og opmærksomhedskrævende

Hun har trænet hovedets perfekte vinkel
nÅr stellet rammer glasset

dets krystallisering en mild snestorm

han når aldrig længere end fuglene,
basker forvirret omkring ham forstyrrer luftens stilhed
med deres skræppen

Hun cykler tavst, han cykler støjende
Uden respekt
For sine omgivelser omstændigheder
Hun er blå mod blå
Metal mod glas
Inderlig symbiose
I sin flugt fra jorden

About this entry

You’re currently reading “hun cykler højere,” an entry on !14

Published:: 10 juni, 2007 / 8:03 pm

Category:: Marie-Louise

Tags:

2 Comments

Jump to comment form | comments rss [?] | trackback uri [?]

bastianborup 6.10.07 / 9pm

Dette er mit forslag til et remix. Synes der er rigtig gode ting i det! M-L, lav dit eget tredje!

Hun cykler højere end ham, altid
bryder himmelens kuppel
blå mod blå
bliver en del af den
tilfører himmelrummet
sit feminine åndedræt

hans cykel er en heliumballon et barn giver slip på
spurter omkring fuglene, altid hurtigere
skrigende rød og opmærksomhedskrævende

hun har trænet hovedets perfekte vinkel
til når stellet rammer glasset
dets krystallisering en mild snestorm

han når aldrig længere end fuglenes baner
de basker forvirrede over hans brud med luftens stilhed

tavs, støjende
vakuum imellem deres bevægelser
hun er Blå mod blå
metal mod glas
alene symbiose
i sin flugt fra jorden
malouct 6.11.07 / 3pm

Hun cykler højere end ham
bryder himmelens kuppel
mere
blå mod blå
bliver en del af det
himmelrummet
sit feminine åndedræt
kanaliseres

hans cykel en heliumballon et barn giver slip på
spurter omkring fuglene, altid hurtigere
skrigende rød og opmærksomhed

hun har trænet hovedets perfekte vinkel
til når stellet rammer glasset
dets krystallisering en mild snestorm

han når aldrig længere end fuglenes baner
de basker over ham
brud med luftens stilhed
højden

tavs, støjende
vakuum imellem deres bevægelser
hun er Blå mod blå
metal mod glas
alene symbiose
alt snestorm
i sin flugt fra jorden

Have your say

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

You must be logged in to post a comment.

About

som bombombombemaskiner trækker vi huller gennem hjernebarken

fylder dem med tilfældigt krudt eller vakuum

fremmede sind i 28 organers tilfældige møde i ord

vi vil gerne ånde sofagrænserne ned fra dine tv-øjne

dine pvcløgne smuldrer af din hud og du bliver så hurtig gammel

velkommen

nøgenhed

vi bytter gerne dine øjne for vores fingre. vi er jo bare børnene. fragmenterede rester af maskinpiloternes hærgen under skrivepulten.

klik.

vi er vores egen uskrevne sidste side der kastes i blænderen som det første i enhver ny dag, for derefter at vokse, og vokse, vulgært rækkende i alle retninger da vi er løbet tør for bordben.

ræk ind i os, vi har også en maskine vi kan koble dine fingre til og lodde dine dybder med hertz og udenfor byen i kælderens kalden, kaste med regler og vokaler, måske en dag med bøger.

!14

hun cykler højere

About this entry

2 Comments

Have your say

About

Recently

Categories