Der er hul i mit hoved
det er der alle dyrene kryver ind
fløjter og graver sig ned i plænen
fødes, slår skallen itu
jeg dør og lever og styrter rundt og rysterdem ud af hovedet
kryber sammen om det nye æg
letter på albatrossens vinger
og render panden mod muren da du ser mig med bankende arme
sådan står jeg nøgen
You’re currently reading “Den sværeste imitation,” an entry on !14
XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
You must be logged in to post a comment.
som bombombombemaskiner trækker vi huller gennem hjernebarken
fylder dem med tilfældigt krudt eller vakuum
fremmede sind i 28 organers tilfældige møde i ord
vi vil gerne ånde sofagrænserne ned fra dine tv-øjne
dine pvcløgne smuldrer af din hud og du bliver så hurtig gammel
velkommen
nøgenhed
vi bytter gerne dine øjne for vores fingre. vi er jo bare børnene. fragmenterede rester af maskinpiloternes hærgen under skrivepulten.
klik.
vi er vores egen uskrevne sidste side der kastes i blænderen som det første i enhver ny dag, for derefter at vokse, og vokse, vulgært rækkende i alle retninger da vi er løbet tør for bordben.
ræk ind i os, vi har også en maskine vi kan koble dine fingre til og lodde dine dybder med hertz og udenfor byen i kælderens kalden, kaste med regler og vokaler, måske en dag med bøger.
No comments yet
Jump to comment form | comments rss [?] | trackback uri [?]